en blog til zina.dk

en blog til zina.dk

: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :


Her mødes gamle og nye - kendte og ukendte venner af zina.dk. Vi skriver til og for hinanden. Til højre er der forskellige kategorier fra få til mange ord, man kan også klikke direkte på et indlæg, som lyder spændende, følge snakken gennem tiden ved at scrolle nedad, eller bare klikke på et navn på en af dem, man synes skriver godt eller sjovt eller vildt og læse, hvad de ellers har skrevet.

en svævende drøm

flere ordPosted by Rødt chok 11 Sep, 2014 09:21:04

Det var med vilje, at jeg hoppede så hårdt ned på puden, men det kom alligevel bag på mig, da jeg lettede. Mens jeg svævede hen over byen steg nervøsiteten, da jeg indså, at jeg jo ville lande på et tidspunkt, og at jeg ikke kunne bremse op. Jeg begyndte at analysere, hvad jeg svævede over, huse, veje, lygtepæle - ikke noget af det ville jeg overleve at lande på, så kom søerne og parken og det glædede mig, at det netop var her, jeg begyndte at tabe højde. Landingen var hård og jeg husker kun et kort glimt af ubegribelig smerte før kroppen lukkede. Det næste jeg husker er mig kravlende hen til den frosne sø og min fod hamrende ned i isen. Jeg får hul på isen og kravler og maser mig ned under den for at køle min krop, så jeg kan overleve, indtil ambulancen kommer. Vandet er lavere end jeg havde ønsket og jeg ligger og bøvler rundt i mudder og nedfaldne blade, for at få dækket kroppen og for at få bedøvet smerten. I mens råber jeg højt, jeg vil have, at nogen hører mig, helst dig. Jeg ringer, og du tager telefonen med det samme, jeg råber, at du skal ringe efter en ambulance og komme til mig. Jeg ved, du er oppe bag bakken, men jeg kan mærke, at der ikke er lang tid tilbage, før jeg forsvinder. Jeg maser mudderet og det iskolde vand længere op om kroppen, isen knuses under mig og vipper op i store flager. Det gør stadig ikke ondt. Nu kan jeg høre bilen komme, jeg siger til de forhutlede mænd omkring mig, at de skal hjælpe mig med at råbe til den. Her er jeg. Det er ikke nogen ambulance, men dig og to flotte store mænd i jakkesæt i en stor fot bil. Det ville tage alt for lang tid med ambulancen. Nu letter smerten, og jeg kigger op på dig. Tryg og rolig igen.



  • Comments(3)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by RC 14 Sep, 2014 00:29:55

tak damer.
jeg kan ikke se det som andet
end pis der løber stille ned af benet
luner lige dér og føles som løsningen
den bratte opvågning i svigen på benet
og ingen anden end dig sig at slå på

sådan forløber natten
også denne nat

Posted by Sussie 11 Sep, 2014 19:29:13

Enig, det er så dejlig med alle de små snipper fra drømme! Det er et flot billede med det høje hop, det store fald, fosterstilling i kulde og smerte og så fødslen gennem råb og kærlighed! Flot flot skønne Rødt Chok Kysser fra Sussie

Posted by Katie 11 Sep, 2014 09:33:36

Kan meget godt lide dine drømme RC - og elsker virkelig den nye bølge af at vi deler scener fra vores drømme herinde. Det er så sjovt at læse.

Dejlig dag til alle.
KHK