en blog til zina.dk

en blog til zina.dk

: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :


Her mødes gamle og nye - kendte og ukendte venner af zina.dk. Vi skriver til og for hinanden. Til højre er der forskellige kategorier fra få til mange ord, man kan også klikke direkte på et indlæg, som lyder spændende, følge snakken gennem tiden ved at scrolle nedad, eller bare klikke på et navn på en af dem, man synes skriver godt eller sjovt eller vildt og læse, hvad de ellers har skrevet.

sådan

få ordPosted by Katie 23 Sep, 2018 10:22:20
Aha

ingenting giver mening
alting giver mening

Nej vent

ingenting har betydning
alting har betydning

Arrrrrh

  • Comments(4)//blog.zina.dk/#post293

tvivl og tryghed

flere ordPosted by Katie 14 Sep, 2018 00:36:29
jeg kan ikke rigtig rumme hvor svært det var. jeg føler mig nærmest lidt flov over det. ødelæggelsen. flov over mig selv. at det ikke var nemt for mig. der er så meget der er nemt for mig. men det var ikke. det er blevet nemmere. men jeg bliver ofte bange for at jeg tager fejl. at jeg slet ikke har forstået noget. at jeg holder mig selv for nar. lader mig selv løbe om hjørner med mig selv. i en slags evighedsloop. rundt og rundt. men så bliver jeg sikker og så bliver jeg tryg. igen. og så letter jeg. hoved hjerte mave.

  • Comments(0)//blog.zina.dk/#post292

ligeglad

ord til hinandenPosted by Katie 24 Aug, 2018 03:33:48


jeg er blevet ligeglad med insekter der kravler på mig, pletten på min skjorte og at jeg ikke længere kan huske mit navn





  • Comments(1)//blog.zina.dk/#post290

hug til

få ordPosted by Katie 04 Apr, 2018 18:16:41
dét vil jeg gerne skrive om. dét giver strålende mening.
ikke alt det andet som ikke kan og vil og mudrer håbløst
så kom bare med det og lade det flyde frit ud af mig
jeg er så klar som jeg kan være til at forløse det hele

i ét hug tak

  • Comments(1)//blog.zina.dk/#post286

no no fuck up

ord til hinandenPosted by Katie 07 Feb, 2018 09:04:39

Men det er jo slet ikke sådan det er. I fucker slet ikke op, I to. I er skønne smukke mennesker med stort M. Sådan nogen som lavet fejl og ikke lige kan finde ud af det, men bliver ved med at prøve og snubler rundt omkring. Det er ok. Det er helt ok. Det er sådan det er. Og det er sådan det skal være.

Elsker jer begge tosset.





  • Comments(1)//blog.zina.dk/#post282

er dette et sted?

flere ordPosted by Katie 14 Jan, 2018 14:26:22

Hvad er ikke sat fri? Hvad kan ikke flytte sig og forandre sig nu?
Hvad er sat fri? Hvad kan flytte og forandre sig nu?
Alt er sat fri og alt kan flytte og forandre sig nu.
Hvad sker der så? Hvad sker der nu? Hvad gør du? Nu?


  • Comments(1)//blog.zina.dk/#post280

den tynde tråd

flere ordPosted by Katie 12 Jan, 2018 11:59:25

Det handler vist mest om mig selv og forvirring over mit liv og hvad fanden jeg har gang i og hvad fanden jeg skal og hvad fanden det hele handler om. Og som konsekvens af det selvfølgelig også om dig. Ambitionerne er store inden i mig. Ift. hvad jeg skal kunne og hvad jeg skal forstå i og af livet. Og jeg er ved at løbe ud af tålmodighed med mig selv. Det er ikke kønt. Og rimelig udmattende at være både forløser og udløser af dette selvskabte drama. Det er den tynde tråd





  • Comments(2)//blog.zina.dk/#post279

t chok

ord til hinandenPosted by Katie 10 Sep, 2017 10:20:08
Det vi kan Det vi er

  • Comments(0)//blog.zina.dk/#post276

Tudefjæs

flere ordPosted by Katie 31 Aug, 2017 11:35:57
Jeg havde håbet jeg var super cool og sej
Sådan en overskudsagtig superwoman
Som ikke lader sig ryste let og bærer alt
Rank og stærk i stormens vilde blæsen

Sådan er jeg slet ikke
Jeg svajer og dingler
Kan slet ikke stå lige
Og tårerne løber frit

Men jeg tror at jeg kan holde til det
Tænker at det er godt at kunne bøje
Så man ikke knækker når det blæser
Jeg ligger mig gerne fladt ned på jorden
Så jeg kan rejse mig igen og stå stærk

  • Comments(0)//blog.zina.dk/#post274

varm luft

få ordPosted by Katie 02 Aug, 2017 10:08:20

Udfordringen bliver selvfølgelig at man ikke bliver et selvretfærdigt røvhul hen af vejen, i takt med at man hele tiden finder sig selv værende og handlende mere fornuftigt og mere overskudsagtigt end alle andre omkring sig, og derfor kan hæve sig højt over mængden fuld af selvfed varm luft.





  • Comments(1)//blog.zina.dk/#post271

...

få ordPosted by Katie 09 Jul, 2017 21:25:43
jeg har stadig ikke rigtig noget at sige

  • Comments(1)//blog.zina.dk/#post268

farvel og tak

ord til hinandenPosted by Katie 09 Sep, 2016 11:07:04

I dag skal jeg til afskedsreception på min arbejdsplads gennem de sidste 10 år. Slut med den månedlig aflønning, onsdagsfrugten, den velkendte kontorlugt og alle de søde kolleger. Der er ingen planer - eller måske nærmere virkelig mange … Vigtigst lige nu dog ikke noget jeg skal hver dag. Tiden vil vise hvilke planer og idéer, der skal blive til mere. Lige nu et kærkomment tidshul hvor ingenting og alting kan ske.

Og jeg slutter med tak. Så tak for det hele kære arbejde. Tak for tryghed. Tak for udfordringer. Tak for pengene. Tak for den tydelige vej. Tak for den gode tid, den svære tid og den sjove tid. Tak for kollegerne. Tak for alle menneskene jeg har mødt. Tak for ordene. Og tankerne. Nu vil jeg stoppe og gøre noget andet. Gøre det på en anden måde. Lad mig slutte her, så nye ting kan starte.

Jeg er klar.










  • Comments(0)//blog.zina.dk/#post253

en dag

ord til hinandenPosted by Katie 05 Sep, 2016 22:54:58

Ja nu skal du bare høre... jeg kunne ikke sove i nat - tror det var mangel på nærhed. Endte m 3 sølle timer og så i søvne ind i bilen. Kørte 10 min og tænkte så at der var alt for mange biler. Vendte om og kørte hjem t min cykel. Så ud og træne og snakke og sager ude i verden. Hjem igen - laaang cykeltur m omvej for at hente min nye brødrister. Kom hjem t bugnende tomatplanter. Plukkede dem alle sammen, købte basilikum og chili. Hjem igen og nu er glassene i ovnen. Har næsten fået ryddet op. Nu holder jeg pause m verdens bedste sjus - inspireret af dig. Noget m gin. Tænker jeg også vil bage et brød... Produktionsterapi. Det virker godt. Har James Blake "My Willing Heart" i hovedet på 3. time. Har lyst t at sy et par bukser, men har ikke noget stof.



  • Comments(1)//blog.zina.dk/#post252

som jeg ser det

mange ordPosted by Katie 23 Mar, 2016 14:32:09

Kerouac, Ginsberg og Burroughs og deres tid i NY. Hvad var det med dem? hvad skete der? hvad skabte de? kan vi noget med det i dag? Der da de bøvlede rundt i NY i slut 40’erne og 50’erne. Den tomhed de søgte i intet at have, intet at skulle. Alt var muligt i dette limbo af ingenting. Tomheden som så kunne blive noget. Alt kunne mærkes, alt blottet og fuld skrue på følelserne.

Også i dag er vi berøvet alt, eller vi har ladet os berøve alt. Vi er moderne slaver, bundet af sociale og politiske burder og kreerede falske økonomiske behov. Men måske netop gennem dette, kan vejen vise sig for os. Når vi opgiver spillet. Melder os ud. Når vi slipper forsøget på at være med, at være inkluderet. Muligheden viser sig for et indre oprør. En vej ud af fastholdelsen gennem en søgen indad og udad. Uden kobling t verden som den er. Udenfor men indeni. Tomheden. Der er ikke mere vi kan gøre. Kun de blottede nerver er tilbage.

Kan man lave det skift? et skift i fokus. Ikke i trods ikke som ikke-villen. men som et rungende ja i iver og opløftethed. Beatitude? Naaah, det bliver for religiøst. Men henover, ja, under og igennem, retningen er lige meget. Der er behov for begejstring! Umiddelbar glæde. aaarh fuck glæde. det er trættende at høre på. men ud og frem og henover. slip slip slip lortet. Lad det være, der tynger ned. Det der lokker m simpelt velvære, blødhed og slatten smiger. lad dig ikke lokke - men lad dig hive med af det som kan mærkes helt ind i knoglerne, som får alle cellerne t at sitre og som kilder helt ned i storetåen. Dér ligger guldet og dér tror jeg vi kan finde vejen. Ikke bare ud af det store forkromede slaveri men også hen t den nødvendige forandring. Lige nu.







  • Comments(0)//blog.zina.dk/#post249

brev til en ny ven

ord til hinandenPosted by Katie 28 Feb, 2016 19:01:27

Jeg tænkte meget på dig i går. Havde du en god flyttedag? Har du fået samlet alt dit jordiske gods omkring dig og møvet dig lidt på plads i det? Det er sådan et vigtigt øjeblik. og dejligt. når man har alt hvad man skal have omkring sig og er der, hvor man skal være.

Kunne i øvrigt godt lide dit partikelbillede som beskrivelse af oplevelsen af virkelighed. Eller mangel på samme. Eller mulighed for samme. Eller vi må tage, hvad vi kan få. Nyde det vi har… som jeg kan høre et kor af bedsteforældre sige t os. Og også de der irriterende guruer og mindfulness folk ;-)....

Men jeg nyder nu i fulde drag at være her. Trods fægten m armene og høje råb. Og nyder rigtig meget at lære det at kende sammen med dig. Min yndlings drama poet på bloggen skrev den anden dag netop om dette sted af total opløsning men samtidig også om det der lille bitte sted, den lille potente kerne af bulder og brag, og lys der blænder ....

Med dette billede på din partikel taget og følt i et splitsekund af klarhed håber jeg, du får den dejligste dag. Glæder mig stadig t at se dig.





  • Comments(0)//blog.zina.dk/#post247

Vagusnerven

få ordPosted by Katie 31 Dec, 2015 09:02:21


  • Comments(2)//blog.zina.dk/#post243

uden at holde vejret

flere ordPosted by Katie 16 Dec, 2015 21:16:56

Jeg bliver nok nødt til at sige noget til dig. Der er så meget dér, der handler om mig og dig, tror jeg. Jeg ønsker os bare det bedste. Det håber jeg, du ved. Der er ikke noget, der falder fra hinanden. Der er ikke noget, der er gået i stykker. Alle vores eksplosioner er villet og noget, som skal ske. Der er ikke noget, der sker, uden at vi vil have det. Et eller andet sted. Jeg er mere end klar over, at tingene kan mudre, at det kan være svært at forstå, hvad det handler om, at jeg kan have svært ved at forstå, hvad du handler om. Når du maser mig. Når du råber. Når du lader alt det, du vil, ske på bekostning af os. Når jeg ikke får lov til at være der, og jeg ved, hvad der skal til at ske. Jeg kan næsten ikke bære det. Jeg kan næsten ikke bære dig.

Jeg er ikke sikker på, jeg forstår, hvad det er, vi skal med det. Hvad det er, du vil med mig. Hvorfor vi to skal gøre det sammen. Hele tiden. Men jeg stopper ikke med at ville. Jeg stopper ikke med at forsøge at finde balancen. Så vi begge to kan være med. Det er meget muligt, at vi skal - jeg skal - lære at leve med udsvingene som vores form for balance. Og jeg ved, jeg siger, at jeg ikke orker mere. Men det gør jeg. Hele tiden og sikkert også altid. Selvom tvivlen er der hele tiden. Og smerten ja. Den kan jeg også godt mærke. Men fuck det. Vi er glade, min kæreste. Vi kan godt. Og jeg ved, du vil. Selvom du slår mig i hovedet hele tiden. Selvom eksplosionerne bliver ved med at komme. Og selvom det gør ondt ondt ondt.





  • Comments(4)//blog.zina.dk/#post238

Camus fortsat

ord til hinandenPosted by Katie 14 Oct, 2015 10:22:53

OK, Camus og det absurde liv, læs engang hvad Peer skriver her: "Dermed gik han ind i tragedien - og blev et frit menneske. Herpå beror hans glæde. Hans skæbne tilhører ham. Hans byrde er hans egen. Og på samme måde bringer det absurde menneske alle afguder til tavshed, når det betragter sin smerte bevidst. For det absurde menneske ophører møjen og kampen aldrig, for det genfinder altid sin byrde. Og i denne forstand kan man tænke sig Sisyfos som en lykkelig mand, hævder altså Camus." Peer Sendemand, Jernesalt.dk.


Er det så ikke den samme frihed vi taler om? Det samme sted vi ender - nemlig i overgivelsen. Om vinklen på dette slip er, som en nødvendighed for at rumme livets jammerdal, eller det er en overgivelse til netop skønheden og kærligheden som styrende princip, er vel i enden ligegyldigt. Blot et personligt valg. Og så spørger jeg mig selv, hvorfor vi vælger den mørke udgave. Men det er jo så også blot mig, som ikke kan slippe tanken om levet liv som konstruktion, lærestykke, og i sidste ende den perfekte trænningsplads for at begribe det totale og endegyldige kaos. Alt og ingenting.


Og ja, jeg vil gerne med :-). Der er ikke noget som menneskelig uformåen i den mest ekstreme form, som kan lyse en lørdag aften op!





  • Comments(0)//blog.zina.dk/#post230

frihed?

ord til hinandenPosted by Katie 03 Oct, 2015 16:40:31

Jamen så lad os tale om det. Udslettelsen af individet. Livet der bare lever sig selv. Vores uformåen når vi søger at styre noget. Tankerne og villen som ikke kan noget andet end at forstyrre livet. Det der lever sig. Det kan jeg sagtens se, i korte øjeblikke af klarhed. Resten af tiden mudrer det rundt, tankerne flyver afsted og styrer mig til at gøre, at handle. Lad os lade lysten styre nu. Lade os lade begejstring og intuition lede. Der hvor vi har lyst til at være. Det vi har lyst til gøre. Der er mennesker, jeg har lyst til at se. Mennesker jeg har lyst til at røre. Jeg vil bide rave kneppe slå slikke elske falde hoppe bløde svede brænde hårdt. Der er ikke noget, der ikke må være med. Lade nysgerrigheden bestemme. Gå derhen altid. Spørge ville snakke kramme knuse nive. Alle. Er der afvisning? Er der ego? Er det ego? I udslettelsen af individet, af egoet slipper det hele, og jeg vil ikke noget mere. Jeg gør bare. Fordi jeg lever. Fordi det lever. Fordi det leves. Eksistensen leves. Vi kan vel godt kalde det selvudslettelse. Det lyder bare så hårdt. Kan bedre lide bløde ord som overgivelse og slip. Men det er jo samme kage. Det er klart, at det er svært og skræmmende. Hvad så med mig? Hvad med alle mine kloge tanker? Hvad med alt det jeg skal? Men er det ikke netop der, festen ligger? Lige der hvor vi ikke skal noget mere, hvor det bliver ligegyldigt hvad vi gør, fordi livet lever sig selv, om vi styrer eller ej. Den totale frihed til at lade livet leve.



  • Comments(1)//blog.zina.dk/#post224

distraktion ingenting afslutning

mange ordPosted by Katie 02 Sep, 2015 20:51:28

Det er fordi, der mangler distraktion. Det som fører mine tanker væk fra det, som ikke er. Det starter med, at jeg ikke har og ikke får. Tomheden kommer og efterlader mig nøgen. Alt kommer tæt på og ind under huden. Jeg bliver over følsom. Og der er alt for meget tid til tilstedevær. Der er ingen ting, jeg skal, ikke noget der kalder. Intet kommer og flytter mig væk fra mig selv. Distraherer mig med råb, tanker, villen. Så jeg sidder bare der og hører og ser alt hele tiden. Blokeret og fastspændt i nu.

Så jeg går indad. Begynder at rode godt og grundigt i min sjæls gemmer, og hvad jeg finder hives og trækkes frem, vendes og drejes uendeligt. Jeg vil finde meningen med det, forstå det hele alle detaljerne og bevæggrundene alt det, der fordrede mig til at ende, hvor jeg er. Et spinkelt håb om at tingene giver mening og sker af en grund. Jeg vrider mig af smertelig erkendelse. Der er ingenting.

Nu går jeg udad. Til alle dem der er derude. Hvem er du? Hvorfor er du her? Lad mig kigge på dig, finde dig, føle dig. Pille dig fra hinanden. Lad os ligge i sammensmeltet ske og lad os nive og knibe hinanden, så smerten vækker os til live. Du skal også føle. Du skal også mangle. Vi skal stå samme sted med samme tomhed. Erkendelsen af endelighed og den fuldkomne magtesløshed. Det er afslutningen.



  • Comments(6)//blog.zina.dk/#post221

ordløs

flere ordPosted by Katie 01 Aug, 2015 10:47:19

jeg kan godt lide tanken om ingen ord. det synes at der i dag har været alt for mange ord og mange af dem helt unødvendige. bare sådan en slags småsummen omkring ingenting. det er jo også hyggeligt at tale om ingenting bare sådan pludre løs. men det er også udmattende. måske er det bare fordi jeg ikke er vant til det. altså alle ordene. der er mange ting at sige om ikke at tale … bare være stille. tie. handle og agere i forhold til hinanden i stedet for at forsøge at forklare for hinanden. nogen gange kan jeg godt se at man bliver nødt til at sige nogen ord. hvis man for eksempel gerne vil have nogen til at stoppe med at gøre et eller andet. eller vil råbe til dem at de skal passe på bilen som er ved at køre dem ned. så er det jo så fint at sige nogen ord. men ellers bliver jeg lidt træt. træt af at snakke. træt af al larmen. er det nu en ting. ingen ord. færre ord. mindre støj. det er måske bare fordi jeg har været stille et par dage. så virker det mærkeligt at sige noget højt. at lade det flyde igen. få taget hul på sagen. men der er jo ikke få når jeg først kommer i gang. når der er noget spændende at snakke om. jeg vil bare snakke med nogen der er spændende. snakke om sjove ting. nye ting. ting jeg ikke havde tænkt over før. det er alle de kedelige ord man skal igennem først som jeg ikke gider længere. tingen er at jeg får dårlig samvittighed når jeg ikke vil sige noget og når jeg har lyst til at bede andre om at tie stille. udveksling. føle hinanden på tænderne. lære hinanden at kende bedre. forklare sig. argumentere. jeg kan godt se det. det giver mening. men hvad ville der ske hvis vi lod være. lod være med at snakke hele tiden. putte ord på alting. hvor meget ville vi egentlig tabe. hvor meget ville vi savne dem. ikke særlig meget tror jeg. jeg ved at jeg ville føle mig lettere. ordløs.



  • Comments(1)//blog.zina.dk/#post220

give & tage

flere ordPosted by Katie 18 Dec, 2014 20:45:34

Men det kan jeg jo i virkeligheden sagtens forstå. Hvad du kommer ind med, går du ud med. Eller får du tilbage. Det kan jeg sagtens forstå. Jeg sender til dig her. Værsgo. Du får det her af mig. Og så giver du tilbage, så pengene passer.

Jeg vil nok i virkeligheden bare gerne have mere. Mere end jeg giver. Eller bare sådan lidt ekstra til kistebunden. Hvis jeg nu skulle løbe tør. Du ved.

Det er rigtigt, at jeg giver alt, hvad jeg kan slippe afsted med. Måske synes jeg i virkeligheden - eller er bange for, at jeg giver mere end jeg kan tåle. Jeg bliver i tvivl, om jeg forsvinder - langsomt tørrer ind. En flod som bliver drænet af alt for mange forsyninger. Alle vil have noget på vejen, og til sidst er der bare en lille bitte strøm tilbage til havet. Den store brusende flod med vandfald og strømninger og krusende susende strømme er blevet en lille piblende strøm, uden kraft og uden næring. Er det det, jeg bliver, når alt er taget? Er det det, der er tilbage, når jeg har givet det hele?

Jeg tror slet ikke på det. Jeg tror det modsatte. Jeg skulle bare lige mærke efter.

Hvem var det nu der sagde "Jeg kan tåle mere kærlighed end de fleste"?

Love



  • Comments(3)//blog.zina.dk/#post204

mens vi venter

mange ordPosted by Katie 09 Sep, 2014 15:17:57

Jeg har altid glædet mig til at blive 40. Derfra ville alle burderne, skullerne og villerne begynde at slippe lidt. Og ganske rigtigt. Det var lige der omkring de 40 år, at jeg kunne slappe af. Dér kom det nærmest også som en overraskelse for mig, at jeg kunne. Jeg var blevet så vant til altid at gå med maven en smule spændt op, så da den en dag pludselig gav slip, troede jeg et øjeblik, at jeg havde skidt i bukserne. Det var en så stor åbenbaring for mig, at jeg havde svært ved ikke at smile en hel uge. Det var som om mundvigene krøb op helt af sig selv.

Jeg er ikke bange for forfaldet, jeg synes bare ikke, at jeg har haft særlig lang tid til at forberede mig på det. Jeg bliver lige overrasket, hver gang jeg ser mig selv i spejlet. Min stædige forfængelighed lokker mig stadig forbi et par gange om dagen – jeg kender jo efterhånden mit ansigts tendens til at samle skidt i øjenkrogen og gro strittende hår på uhensigtsmæssige steder. Pludselig lægger jeg mærke til min krops umuligheder, smerte som vil ordnes og forholdes til, rumlen som forvarsler betingede ture på toilettet. Ja, jeg ved godt det ikke er særlig romantisk, men det bliver netop i opmærksomheden på detaljerne i livet, at jeg mærker, at jeg stadig er her og slippet til fortiden og alt det bøvl der var forsvinder. På mange måder er min hjerne smart, jeg husker selvfølgelig svigt og smerte, men hvis jeg er helt ærlig, så er det ikke det som fylder nu. Lige her fungerer min hjerne strålende, den gør lige hvad jeg beder om, og efter mange mange års trænning, kan jeg snildt få den til at slippe fokus på de små daglige irritationer og de store onde svigt og de uopmærksomme fortrædelser.

Så dér i de dage, hvor jeg ikke husker alt for meget, hvor øjeblikkets detaljer lov til at fylde det hele, hvor jeg igen nyder at øve mig i at tage opvasken, gøre det hele lidt langsommere, end jeg ellers ville, mærker jeg hver en sitrende fiber af min krop, mærker jeg hver en detalje ved glasset, mens svampen sæber det ind, mærker jeg ujævnheder hvor krummer har sat sig fast, som nu forsvinder i en sky af skum, og som bliver skyllet af i en stille strøm af lunkent vand, til der blot er den let knirkende lyd af glasset og mine våde afsøgende fingre, som tjekker om alt er godt. Jeg hengiver mig glædeligt til store glædesbølger af kærlighed, accept af ikke at forstå noget og gennem de helt små tings magi, lader jeg alle mellemregningerne stå. Og således fordybet forsvinder dagene, roen indfinder sig og stilheden begynder.





  • Comments(3)//blog.zina.dk/#post188

i nattens drøm

flere ordPosted by Katie 28 Aug, 2014 08:24:15

I nattens drøm introducerede du en af mine venner for din hemmelige cykelreperationsmand. Han kunne en masse m affjedringer og solgte brugte cykler. Man kunne også have sin kajak der t overvintring og der var nogle lavet af kork, som du smilte overbærende af og kaldte noget fjollet, jeg ikke helt hørte. Vi sad og snakkede i hans værksted og han spurgte om du havde en ponton. Du var glad da du fortalte at du havde den fedeste ponton og en båd og en sidste ting som jeg ikke hørte, men manden var vildt imponeret og sagde : jamen så har du jo alt! Og du smilede for dig selv og man kunne se at det følte du også du havde.



  • Comments(3)//blog.zina.dk/#post185

BRØØØØØL

få ordPosted by Katie 17 Aug, 2014 20:54:03

OK, så et forsøg på battle! Hvem er egentlig dommer?

Jeg elsker efteråret, lugten af forrådnelse, den kølige blæst, regnen som trommer. Alt bliver nærværende og dejlig tungt.


Men OK, hvis det skal være depri, så lad det være depri!


:::::::::::::::::::::


mens hjortene brøler
falder grene i blæst
rammer hårdt hovedet
blade falder og snitter kinden
svampesporrer opsluger ådslerne
hasselnødder rammer uheldigt øjet
jeg blinker hårdt for at tiden skal gå hurtigere
jeg stirrer blindt for at tiden skal gå i stå
ingenting er som ønsket
årstiden minder igen igen om
død, jeg skal dø, vi dør
alting forsvinder
det må aldrig være nemt











  • Comments(3)//blog.zina.dk/#post183
Next »