en blog til zina.dk

en blog til zina.dk

: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :


Her mødes gamle og nye - kendte og ukendte venner af zina.dk. Vi skriver til og for hinanden. Til højre er der forskellige kategorier fra få til mange ord, man kan også klikke direkte på et indlæg, som lyder spændende, følge snakken gennem tiden ved at scrolle nedad, eller bare klikke på et navn på en af dem, man synes skriver godt eller sjovt eller vildt og læse, hvad de ellers har skrevet.

et forsvar

ord til hinandenPosted by Sussie Wussie 11 Mar, 2018 22:27:24

Jamen så vil jeg da lige skrive et lille forsvarsskrift for denne skønne blog, når Kat på FB i dag nærmest skyder den helt i sænk.

Jeg har elsket bloggen lige fra starten og hele vejen igennem. Jeg føler at herinde tænker vi alle lige lidt mere over hvad vi siger. Og måske vigtigst, hvordan vi siger det. Jeg ved da godt at ordene ikke 'sidder så løst', men det gør øretæverne så heller ikke. Eller dumhederne, og det synes jeg altså er helt fint!

Og det er da ikke fordi at det ikke ikke kommer til sværdslag herinde. Jeg har da fået et par hug igennem tiden. Men sørme også nogle gode snakke og fine refleksioner fra alle jer kære.

Det er da vigtigt at tænke sig om, når vi skriver til hinanden. Se bare ude i verden, ja, på FB og alle de andre hurtige steder. Hvor folk råber og skriger af hinanden og ikke tager sig tid, til at forstå hinanden.

Ja det var bare det jeg ville sige. Håber ellers at I alle har det godt. Der går som sædvanlig alt for lang tid mellem at vi ses. Men nu er jeg sikker på at foråret er lige om hjørnet, så ses vi jo mere.

Jeg holder virkelig meget af jer alle sammen, så bare tag fat i ordene og lad os sammen holde bloggen i live.

Knus og kram

fra Sussie smiley



  • Comments(2)//blog.zina.dk/#post283

stå så

ord til hinandenPosted by Sussie Wussie 11 Jul, 2017 10:23:57

jeg vil så gerne se jer
I skriver ikke og ringer ikke
jeg bliver ked af det
føler mig helt alene

jeg har brug for at I er der
viser jer som mine venner
som står der hele tiden
ikke kun når det passer

kære venner I skuffer mig
I står slattent og vigende
kigger dybt i egen navle
ser kun lige omkring jer

jeg bliver blød og trist
græder i timevis uforstående
i fosterstilling af fortvivlelse
river mig selv i stykker

så kommer bitterheden
vreden over at I også er sådan
får lyst til at straffe jer
men tavshed virker dårligt

nu står jeg så alene
med armene hængende
ingen kigger på tårerne
eller røgen ud af ørerne

hør lige her venner
ting stritter og gør ondt
venner står strunkt og rankt
i klarhed og i kærlighed


stå så!






  • Comments(1)//blog.zina.dk/#post269

!

ord til hinandenPosted by Sussie Wussie 07 Jan, 2017 17:33:29

NYSGERRIGHED

Selvfølgelig :-)

  • Comments(0)//blog.zina.dk/#post259

Fra Sussie

ord til hinandenPosted by Sussie Wussie 25 Dec, 2015 18:47:31
SORRIG OG GLÆDE DE VANDRE TIL HOBE
Thomas Kingo 1681

Sorrig og glæde de vandre til hobe,
lykke, ulykke de gange på rad,
medgang og modgang hinanden tilråbe,
solskin og skyer de følges og ad.
Jorderigs guld
er prægtig muld,
Himlen er ene af salighed fuld.

Kroner og scepter i demantspil lege,
leg er dog ikke den kongelig dragt.
Tusinde byrder i kronerne veje,
tusindfold omhu i scepterets magt.
Kongernes bo
er skøn uro,
Himlen alene gør salig og fro.

Alle ting har sin foranderlig lykke,
alle kan finde sin sorrig i barm.
Tit er et bryst under dyrebart smykke
opfyldt af sorrig og hemmelig harm.
Alle har sit,
stort eller lidt,
Himlen alene for sorgen er kvit.

Vælde og visdom og timelig ære,
styrke og ungdom i blomstrende år
højt over andre kan hovedet bære,
falder dog af og i tiden forgår.
Alle ting må
enden opnå,
Himmelens salighed ene skal stå.

Dejligste roser har stindeste torne,
skønneste blomster sin tærende gift,
under en rosenkind hjertet kan forne,
for dog at skæbnen så sælsom er skift!
I våde-vand
flyder vort land,
Himlen har ene lyksaligheds stand.

Angest skal avle en varende glæde,
kvide skal vinde sin tot ud af ten.
Armod skal prydes i rigeste klæde,
svaghed skal rejses på sundeste ben.
Avind skal stå
fængslet i vrå,
Himlen kan ene alt dette formå.

Lad da min lod og min lykke kun falde,
hvordan min Gud og min Herre han vil,
lad ikkun avind udøse sin galde,
lad kun og verden fulddrive sit spil!
Sorrig skal dø,
lystigheds frø
blomstre på Himle-lyksaligheds ø!




  • Comments(3)//blog.zina.dk/#post242

den guddommelige gave

ord til hinandenPosted by Sussie Wussie 03 Oct, 2015 17:24:32

Nu kan jeg altså slet ikke være med! Det må jeg bare sige. I to er altid så sortseende. Jeg oplever det slet ikke sådan. Jeg elsker mine mål, jeg elsker mine to do lister. Tingene sat i system, så vi kan nå det vi skal. Opfylde vores potentiale til fulde og være alt det vi kan være. Det er vores pligt netop fordi vi lever, fordi vi har fået livet. Vi skal gøre det ordentligt og seriøst. At have et mål i livet er da ingen skam. Nej jeg synes det er en skam, når I sådan giver op. Kaster håndklædet i ringen, fordi tingene er lidt hårde. Op på hesten igen Rødt Chok! Ikke synke ned i sådan noget mudder. Det er dine tanker der spiller dig et puds. Jeg tror, det ville være godt for dig, hvis du forsøgte at fokusere på noget positivt, noget der giver dig glæde. Kig dig selv i spejlet. Elsk hvad du ser. Sig til dig selv at du er smuk og der er en mening. Jeg ved godt at det virker fjollet i starten, men du betinger faktisk din hjerne ved alle dine negative tanker, og på samme måde kan du altså betinge den med positive tanker. Hvorfor ikke? Hvorfor vælge den mørkeste vej? Hvorfor ikke leve i lyset og i kærligheden?

Og Katie, det er aldrig lige meget hvad vi gør. Vi skal opføre os ordentlig, passe på hinanden og tage os selv og hinanden seriøst. Netop i kraften af vores tanker, det at vi kan analysere og træffe begrundede og velovervejede beslutninger derudfra, at vi finder guldet. Her ligger det fulde potentiale, det er her vi kan være alt det vi kan være. Alt det vi skal være! Alt du beskriver er de nære relationer til mennesker. Det er da helt fint at du vil knalde og nive, men relationer er jo ikke altid så intime. Der er også ture i bussen, indkøbsturen, børn der skal opdrages, arbejde der skal passes, folk der regner med en. Interaktion på det mere generelle plan. Det er for løst at overgive det hele til intuition, lyst og nysgerrighed. Helt ærligt, hvad ville der ikke ske, hvis vi alle sammen bare rendte rundt og gjorde hvad vi havde lyst til hele tiden? Jeg er sikker på at det ville ende i rent kaos på meget kort tid. Nej vi skal bruge den hjerne Gud har givet os. Det er vores pligt. Et guddommeligt burde. En guddommelig gave.



  • Comments(2)//blog.zina.dk/#post225

fald i hvidt

flere ordPosted by Sussie Wussie 17 May, 2015 00:01:05


det er det fineste hus - et stort lyst landhus
hele området ånder og lever dog for hestelivet
med stalde og store ridehuse spredt rundt om huset
vi går væk fra huset op gennem alleen og over marken
deropppe ligger de store stalde og træningsområderne
rundt om staldene går køerne og andre dyr frit rundt
og mens vi går videre opad rejser alle køerne sig op
snublende nysgerrige begynder de at følge efter os
de er meget store men jeg minder dig og mig selv om
at køer blot er nysgerrige kæmper og søde af natur
de begynder dog at komme lige lovlig tæt på os
vi løber op til stalden og hopper over hegnet ind

en mand kommer gående med et lille hvidt føl
det ligner at det lige er født men noget er galt
huden er nærmest gennemsigtig og uden hår
tynd og skinnende som var den af gummi
manden lægger føllet på et slidt træbord ved båsene
han skærer hurtigt maven op langs de lange sener
som står tydeligt frem på det hvide maveskind
det gør ondt og smerten får føllet til at løfte sig
en hjerteskærende lyd kommer som fra et andet sted
den rummer alt det forkerte det som ikke skal være
et dybt hul åbner sig og suger mig indad jeg gisper
så hiver jeg mig selv udenfor og forsvinder væk

jeg er tilbage i den store hvide villa ved vandet
og har endelig fået mit eget værelse på 1. sal
jeg råber til Hassan fra receptionen: 'kom med op'
der kommer en sær uvillig brummen fra ham
men han kommer alligevel ud af sit værelse
og går kærligt lydigt efter mig op af trappen
inde på værelset løfter han mig op om livet
kysser mig dybt og mens jeg får hans skjorte af
falder vi ned på sengen og alting flagrer i vinden
her lugter af salt og sand fra havet brystet er brunt
døren står åben ud mod gangen og vi tøver kort
så er slippet fuldkomment og vi falder ned i hvidt






  • Comments(3)//blog.zina.dk/#post215

vraget

mange ordPosted by Sussie Wussie 07 Dec, 2014 15:27:32

aaaarrrrhhhh så sidder man der igen, føler sig vraget og smidt væk. Det har oftest været dig, som har gjort det skat, men ikke denne gang. Så nu får du mine ord om det. Jeg søger nok i virkeligheden altid det samme, leder efter den samme type mennesker, som kan skuffe mig igen og igen, som jeg kan smide uforholdsmæssig meget kærlighed efter og så blive knust over, når de ikke gengælder den eller lægger mærke til det. Jeg må jo indrømme, at det meste sker på indersiden, at det er de færreste, som får lov til at kende hele historien. Det gør det svært at tage hensyn til mig, når jeg ikke er åben omkring det. Du ved det, Zina, vi har været der. Vi har levet det sammen i fucking modgang og medgang, og som et gammelt ægtepar har vi bokset os igennem alle faser af samliv. I denne periode er vi tæt som aldrig før, og hvor jeg elsker det. Hvem ved hvor længe det varer? Men jeg er glad for os nu. Det er alt det andet og alle de andre, som er noget bæ. Men jeg ser tegnene, ser at det er det samme, ser at jeg ikke er kommet længere, og nu et kæmpe suk over at jeg bliver ved og ved og ved. Jeg ved godt, det er min egen skyld, at jeg selv skaber det og også skabte den her gang. Men av det gør stadig ondt. Jeg er ikke god til afvisningen. At blive valgt fra. Jeg vil have, at I alle elsker mig altid og uforbeholdent og allermest! Allermest mig! Over alle de andre. Jeg vil have den særlige plads, det særlige sted i bevidstheden, som ingen andre har adgang til, hvor ingen andre har plads.

Men jeg har det ikke. Jeg kan mærke det. Det passer mig ikke. At blive vraget.




  • Comments(6)//blog.zina.dk/#post203

ingen regning

mange ordPosted by Sussie Wussie 24 Nov, 2014 15:56:15

Jeg ville skrive noget om at kommunikere, både mit eget behov for at kommunikere, hvorfor jeg nogen gange ikke kan, hvorfor det nogen gange bliver for meget. Er det muligt at finde balancen og hvorfor bliver jeg så skuffet og føler mig så lidt elsket, når det ikke flyder? Jeg synes altid, jeg er under. Synes jeg snakker og snakker og føler tit et overbærende blik fra folk omkring a la, huhej hun snakker godt nok meget hende der, roooolig nu. Jeg føler, jeg sludrer, og at der ikke er sammenhæng i noget som helst. Bliver higende, for villende - for meget!

Den simple indgang til det må vel være noget med at blive set (hørt - sic). Men for mig bliver det ofte den efterfølgende spejling, som jeg har størst behov for. At nogen siger noget tilbage til mig. Jeg øver mig på ikke at være så afhængig af det, øver mig i ikke at tillægge det for meget betydning, når I ikke siger noget tilbage til mig.

Men når jeg mærker efter, bliver jeg jo i virkeligheden ked af det. Skuffet over at I ikke tager jer tiden til at svare, føler mangel på respekt, mangel på interesse. Jeg slår mig på jeres selvoptagethed. Kommer til at tænke, at det må handle om, at I ikke synes, jeg er interessant nok, at det jeg siger ikke er værd at svare på. Men på det gode dage, så tænker jeg, at det kan da ikke passe ;-). Mon ikke det bare er fordi, at I har travlt, fordi I glemmer det. I princippet gerne ville, men kommer fra det og alt for meget andet fylder på to-do-listen.

Jeg prøver at glemme modtageren, glemme at jeg gerne vil have noget igen. Sende tankerne og ordene derud, uden at forvente noget igen, uden at kræve svar. Altså uden regning - give det hele uden at kræve noget igen, i kærlighed. Jeg vil ikke være bitter, jeg vil ikke være usikker, tvivlende. Vil bære mit nysgerrige villende sind med stolthed og holde fast i at alt godt sendt ud, kommer tilbage. Måske ikke i den form du havde håbet, ønsket eller forventet. Men tilbage kommer det.

I fortrøstning og kærlighed

XOXO Sussie







  • Comments(5)//blog.zina.dk/#post200

huller i blusen

få ordPosted by Sussie Wussie 24 Sep, 2014 11:11:11

Nu sidder jeg igen og lapper små huller i min bluse
jeg har stadig ikke fundet ud af hvor de kommer fra
først tænkte jeg det var det gamle læderbælte
jeg fandt en lille split i bæltespændet som jeg filede af
og hullerne stoppede med at komme i en periode
men nu er de tilbage og jeg sidder her igen
lukker tålmodigt at hullerne med fine små sting
hullerne sidder nemlig lige midt på maven
og man ser det tydeligt når jeg har blusen på
så jeg tager mig tiden til stille og roligt at lukke dem
ét for ét med små bitte sting og tålmodighed
masser af tålmodighed



  • Comments(1)//blog.zina.dk/#post191

træt, sur og vred

flere ordPosted by Sussie Wussie 31 Aug, 2014 19:32:11

Jeg bliver så træt af at leve så helt og fuldt og lækkert hele tiden. Det er meget forvirrende arbejde. Der er et virvar af spørgsmål og aller oftest absolut ingen fornuftige svar. Jeg bliver så træt.

Hvis jeg nu lader maven stritte vildt, frigives energien så? bliver jeg mere kreativ? er jeg kreativ nok? er det lidt latterligt? meget? er jeg? mon ikke det virker alligevel? er det fordi min far ikke så mig? nok? for meget? var min mor for emsig? eller for pæn? fik jeg for tidlig menstruation? for sent? er det derfor jeg ikke kan få orgasme? er det derfor jeg ikke længere må? vil? er energistrømmene blokerede? er det i knæene? er det der kontrollen sidder? har jeg slet ikke sluppet? er det her et tegn på at jeg ikke har? skal jeg slippe mere? kan jeg slippe mere? i maven? i hovedet? slippe for hvad? hvad er der tilbage hvis jeg slipper? er jeg så noget? er jeg bange? angst for tabet? sorg der går løs? glæde som slipper fri? fri af mig?

I dag er jeg sur. sur på folk som prøver at snyde. sur over ting som ikke falder på plads. sur over at tiden går sin gang. sur over at døden er sikker. måske er jeg er mere vred …vred på ting som ikke er det de kan. vred på tid som kun kan det den kan. vred over at jeg ikke lever det mere. vred over at jeg ikke får det fuldt. vred over at jeg altid tager alt ind. vred over at jeg altid skal give alt. vred over at mit liv lukker mig. vred over at tingene får lov at stå.



  • Comments(5)//blog.zina.dk/#post186

Efterår og alderdom

få ordPosted by Sussie Wussie 14 Aug, 2014 00:31:02

Hej drenge! Jeg vil også være med, selvom jeg nok ikke vinder ;-). Jeg er nok lidt for blid til jer hårde drenge. Har ikke helt forstået hvor al den voldsomhed og vrede kommer fra. Men det ved I jo godt, så her kommer mit bud på efteråret og det som kommer.


Lyset forsvinder stille ud i rummet
Vi venter på det som kommer sammen
I fællesskab går vi mod vores alderdom
Der hvor rynkerne kommer i flokke
Hvor alting hænger lidt lavere end før
Jeg kigger på dig og smiler

Sammen med det forsvindene lys
Lader vi tiden gå stille af sted med os
Med årene og livet vi har levet sammen

Sammen med det blegnende blade
Lader vi huden hænge og knæene værke
Med regnen og temperaturen som falder

Sammen med de migrerende fugle
Lader vi hjertet vokse og børnene gro
Med blæsten som bærer os stille væk

Nu er mørket kommet og har lagt sig
Skyggerne forsvinder sammen med tiden
Stilheden rammer huset ind
Vi sidder kiggende ud og væk fra livet
Her er ikke andet end os tilbage
Og du kigger på mig og smiler





  • Comments(3)//blog.zina.dk/#post181

update

få ordPosted by Sussie Wussie 23 Feb, 2014 13:23:01

jeg er da ikke sikker på noget som helst, mindst af alt det som ligger lige for. Måske er det som ligger lidt længere fremme nemmere, det er i hvert fald tydeligere.



  • Comments(0)//blog.zina.dk/#post157

toner og stjernetegn

ord til hinandenPosted by Sussie Wussie 26 Dec, 2013 19:50:23
Prøv lige at se, er det ikke en fascinerende tanke?
Jeg er helt optaget af ham der Kepler og tanker om planeternes vibrationer.

  • Comments(1)//blog.zina.dk/#post144

midt i drømmen

ord til hinandenPosted by Sussie Wussie 04 Sep, 2013 23:44:14
Jeg tror, jeg kender det nu.
Det er ikke fordi det roder
det er nok mere sådan en flydende fornemmelse.

Jeg drømte om dig i nat - det synes, det sker, når jeg søger at være i den der fandens flyvske energi, som jeg har så svært ved. Du er god til den - eller måske er du den bare! Nå men altid dejligt at se dig. S

  • Comments(2)//blog.zina.dk/#post133

ord fra brevet

ord til hinandenPosted by Sussie Wussie 28 Mar, 2013 18:29:28
... Og så læser jeg, det jeg har skrevet og får lyst til at krølle det hele hurtigt sammen og gemme det langt langt væk. Jeg føler mig sårbar og skrøbelig og kan ikke overskue at være så blottet uden at vide noget som helst om dig. Jeg vil vide alt om dig. Det synes jeg slet ikke jeg gør på den her måde. Jeg er helt på bar bund ...

  • Comments(3)//blog.zina.dk/#post129

ham der

ord til hinandenPosted by Sussie Wussie 22 Mar, 2013 17:03:00

Jeg forstår ærlig talt ikke hvorfor han skal være så hård mod mig. Hvad har jeg gjort? Det er som om at ingenting jeg gør er godt nok. Jeg lister rundt på strømpesokker og forsøger ikke at forstyrre. Pludselig farer han op og bider, som sådan en bidsk lille hund. Eller er det det han er? Måske mere sådan en stor doberman, som kan kigge på en med det ondeste blik, som gør at man føler sig helt umulig og helt ude af stand til at gøre noget som helst rigtigt. Det er som om han med sit blik alene, kan få mig til at gøre det hele forkert. Jeg bliver nervøs og fidler rundt med tingene, føler mig konstant i vejen. Åh, hvor er det frustrerende.

Jeg kan ikke finde ud af om jeg synes det er det hele værd, når han får mig til at føle mig så uværdig. Men når han så vender, og elsker mig og kigger på mig på den der helt særlige måde. Så forsvinder det hele og jeg føler at hele verden er min. Hvordan kan han styre mig så meget? Og hvad gør det hele godt for? Han siger at jeg også styrer ham, og at det er en del af det at være sammen, at man hænger sammen på godt og ondt. At man påvirker hinanden hele tiden og at det han gør, gør han bare for at hjælpe mig – passe på mig, få mit sande jeg ud. Men hvorfor føler jeg så at han maser mig og ændrer mig? Er det sådan det skal være?

  • Comments(0)//blog.zina.dk/#post127

jeg keder mig ...

mange ordPosted by Sussie Wussie 21 Feb, 2013 00:23:58

Jeg var startet på et stykke den anden dag, som handlede om, hvor meget jeg keder mig. Så kom jeg til at slette det. Det var også røvkedelig læsning. Nu gør jeg det igen. Altså keder mig, og i et forsøg på at slippe ud af kedsomheden skriver jeg nu igen om det. Og så hører jeg musik. Det lyder jo helt vildt godt. Wauw, så sidder hun der og skriver og lytter til musik. Det er lige før jeg skulle skrive en FB kommentar om det, så alle kan se, at nu keder jeg mig ikke mere men sidder og skriver og hører fed musik, jeg kunne måske også lige lægge den der video op igen med mit nye yndlingsband, som ingen af mine 300+ venner har liked. Pisse skuffende. Nå men faktum er at jeg stadig keder mig, jeg bliver bare ikke distraheret mere.

Jeg har set TV serier og sovet nærmest hele dagen, det er det, jeg mener med distraheret, men på et eller andet tidspunkt blev det så kedeligt, at jeg måtte give mig selv en badeværelsesopsang i spejlet - så satte jeg mig og sang og spillede på klaveret, men det lød og føltes hurtigt kedeligt så nu sidder jeg så her og skriver og lytter til musik.

Jeg har tjekket alle mine 300+ venners liv på FB 1000 gange, men der er ikke nogen, der laver noget sjovt. Der var en, som skrev om en sanger, hun ville høre, ham tjekkede jeg ud, det var også meget godt. Han sang i hvert fald røven af, men skuffende nok var det sgu lidt for poppet til mig. Jeg kan ellers godt lide pop, men åbenbart ikke så meget mere. Jeg begyndte i hvert fald at kede mig endnu mere, eller i virkeligheden blev jeg nok lidt ked af det. Det er næsten værre end at kede sig, i sær når det er over dårlig musik eller kedelig musik. Blive ked af kedelig musik. Det er det jeg gør.

Det er mærkeligt, jeg troede ikke at man kedede sig mere efter 30, men det gør jeg altså. Ret tit ovenikøbet. Når jeg fortæller om mit liv til folk - hvad der sker for tiden - så synes jeg altid det lyder helt vildt spændende og action packed, men når jeg lever det, så keder jeg mig altså det meste af tiden. Jeg ville ønske jeg kunne opleve det liv, jeg lever bedre, så jeg ikke kedede mig så meget. Eller bare opleve livet i sådan en kondenseret version, så jeg ikke er så pinlig bevidst om, når det er kedeligt.

Da jeg skrev den anden dag - det der andet stykke - så skrev jeg noget om, at det nok er stilhed før stormen, og at det er fordi, at der sker så brandmeget inde i hovedet, at man ikke kan rumme også at få input udefra. Det er jeg altså kommet noget i tvivl om nu. Jeg tror bare, det er sådan, mit liv er og bliver. Mon ikke bare jeg skal øve mig lidt mere i at opleve det jeg lever og så slappe af med det, når jeg keder mig. Åhh tis, nu kom jeg til at give mig selv gode råd. Der er ikke noget mere taberagtigt.

Jeg gider ikke rigtig skrive mere nu, det her har taget mig 8 minutter at skrive … min YouTube playlist er ikke halvt færdig, og jeg har stadig ikke drukket noget af min te - og ikke mindst, så keder jeg mig stadig og kl. er kun 2 min. i midnat. Jeg kunne selvfølgelig bruge den næste halve times tids på at læse korrektur på det her. Få sat de der skide kommaer de rigtige steder. Det ville være så meget nemmere, hvis jeg nu gjorde det fra starten af i stedet for. Det er noget værre nørkleri bagefter.

Jeg læser det lige igennem, så kan det være jeg smider det på Zinas blog. Det er tusind år siden jeg har skrevet derinde. Hun blev sgu så hidsig sidste gang. Men det her kedelige bavl kan hun altså ikke hidse sig op over … eller hvad siger du Z?

  • Comments(3)//blog.zina.dk/#post124

positivitet

ord til hinandenPosted by Sussie Wussie 06 Aug, 2012 23:11:59

Kære venner

Nu bliver jeg nødt til at tage ordet et øjeblik, jeg kan ikke holde mig tilbage mere, selvom jeg godt ved, at jeg nok ikke bliver populær af at sige det, jeg har tænkt mig at sige. I hvert fald ikke i det her forum.

Jeg synes simpelthen, I er alt for pessimistiske. Alting skal være så sort og tungt. Sådan er jeg ikke, det ved I godt. Jeg ser lyst på livet, og jeg tror på, at man skal smile til livet, for at livet smiler tilbage til dig. Det nytter ikke noget at gå og surmule i krogene, altid at forvente det værste fra folk - ja, så bliver det sådan for jer, jeg siger det bare. Sure mennesker tiltrækker andre sure mennesker og situationer. Det tror jeg på.

Derfor prøver jeg altid at se det bedste i alle mennesker og situationer. Det er ikke fordi, jeg ikke erkender, at folk kan være nogle dummer typer, men hvis jeg oplever det, så er det bare at vende den anden kind til - eller stikke dem et smil, så de ikke kan lade være med at smile tilbage. Sådan! Et smil forlænger livet :-)

Så pjat med jer alle sammen - I skal mærke livet, men ikke det der triste deprimerende liv, nej blomster, sollys, smil, kærlighed. Det er det, som får os til at ånde og leve. At være og leve i nuet og mærke hvordan kærligheden strømmer. Carpe Diem.

Kram og positive tanker
Sussie

  • Comments(1)//blog.zina.dk/#post120

medløber

mange ordPosted by Sussie Wussie 27 Mar, 2011 20:37:30

Jeg er en medløber. Jeg bliver smittet af folks entusiasme over hvad som helst. Lidt råb og høje stemmer og jeg føler mig opløftet af glæde. Adrenalinen flyder i mine årer, mit bryst hæver sig op, og jeg kan mærke vingesus og sommerfugle tage mig med.

Jeg er en vendekåbe, som man ikke kan regne med. Som altid vil forlade sig på hvad og hvem som helst, som i øjeblikket giver mening. Er det godt? Har det værdi? Er det ikke skræmmende kynisk og koldt? Måske lige bortset fra for den, som bliver løbet med og vendt til ...

Hvad er godt ved et ubesluttet sind? Denne tomhed som lader sig fylde af hvad som helst, uden kritisk sans, uden at bedømme eller bestemme selv. Hvis bare det lugter lidt af frihed, villen og drømme, så er jeg med uden blusel og uden at holde mig tilbage.

Dette føles som en bekendelse af den slags, man skal tilgives for. Behovet er der nu ikke umiddelbart. Jeg har altid set det, som et positivt træk ved min personlighed - at jeg lod mig rive med. Men i dag overvejer jeg, om ikke jeg har taget fejl.

Råb højt, vift med armene, drøm, vær fri, vær ubunden, og jeg er med uden tvivl og tilbageholdenhed. Lige indtil der er en anden tanke, som fanger min opmærksomhed, en tanke som tænder mig i sin frihed, i sit mod, i sin ubundne villen.

Så er jeg af sted igen. Er der da ikke noget, som fanger for evigt? Som efterlader mig helt opfyldt og klar i hovedet. Hvorfor skal det hele være til salg? Er der ikke bare én ting som er hellig? Som er nok til at stoppe denne evige foranderlighed.

Dér kommer den og styrer pludselig det hele, tænder mig så let som ingenting. Jeg kaster alt fra mig og kigger mig ikke tilbage. I glædes over kraften i tanken, mine tændte øjne og den ubundne energi. Alt føles ærligt og rigtigt lige dér. Men hold godt fast, det varer kun et øjeblik.

Hvis sikkerheden kun kan være, at intet er sikkert, har det så værdi? Jeg kommer i tvivl om min egen værdi, når jeg ikke føler ønske om eller evne til at fastholde noget som helst som særligt og urørligt. Er det hele så lige gyldigt eller er værdien øjeblikket som er, unikt og særligt?

Jeg giver op for nu og stiller mig tilfreds med det, jeg er. En ny forståelse for kristendommens tanke om menneskets uformåen spirrer. Men samtidig er jeg fyldt at min egen unikke evne til at være lige her og nu og følge det, som synes godt og rigtigt i øjeblikket. Det er vel ikke uformåen?

  • Comments(2)//blog.zina.dk/#post108

den gamle plade

ord til hinandenPosted by Sussie Wussie 16 Jan, 2011 10:34:33

Hej kære Zina mia!

Jeg synes det er skønt at du er ved at forstå det her. Hvor mange gange har jeg ikke holdt dig i dine svære stunder og fortalt dig netop det her. Du skal ikke sige undskyld, du skal gøre det du gør, men gøre det ordentligt. Ikke være flov over dig selv, ikke holde dig tilbage, ikke ændre dig for nogen som helst. Ikke lade dig presse til at lave om på noget, som ikke føles rigtigt.

Jeg elsker dig af hele mit hjerte med alle dine fejl og mærkværdigheder. Jeg har altid holdt af at have en så mærkelig veninde som dig! En som kan holde mig til ilden. Ja, vi har haft vores ture, sågar i al offentlighed herinde. Men jeg er glad for at du er på vej. Det har du nu altid været :-)

Masser af kys og kram

Sussi

  • Comments(0)//blog.zina.dk/#post99

intro

flere ordPosted by Sussie Wussie 15 Nov, 2009 22:13:22

Jeg lægger mig altid meget stille ned på sengen. Først på ryggen og roligt vender jeg mig om på siden. Armene er altid i vejen, som to mystiske påhæng, der aldrig rigtig kan finde sig til rette. De bliver fremmede for mig, som den ene finder plads bøjet let under kroppen, og den anden strittende skævt op i vejret hængende ud over sengekanten. Natten virker uendelig og på vej et andet sted hen. Ligesom mig. Der er noget, der ikke gør, som det skal. Noget der endnu ikke er faldet på plads trods tusindvis af tanker. Til sidst giver jeg op, står beslutsomt ud af sengen, tager mit tøj på og går ud i natten.

  • Comments(2)//blog.zina.dk/#post78

røv?

få ordPosted by Sussie Wussie 10 May, 2009 11:15:58

Jeg føler mig indespærret

af jeres indspisthed

og vakler mellem vejene

være eller ikke være

med

jeg ville ønske det var enkelt

men denne fimsede rå tone

både afskrækker og tiltrækker

det er som om I vil mere end I kan

og skjuler jeres uformåen

bag urimelige mængder af ord

så mængden alene foregiver

kunnen og dybde

min røv

  • Comments(0)//blog.zina.dk/#post62

ok

ord til hinandenPosted by Sussie Wussie 25 Apr, 2009 03:02:14
du har ret Frank, jeg er her stadig.

  • Comments(1)//blog.zina.dk/#post61

lige nu

ord til hinandenPosted by Sussie Wussie 18 Aug, 2008 23:08:10
Jeg kiggede lige herind. Jeg er stadig vaek, eller vil i hvert fald gerne vaere det. Jeg er fuld af taarer og kan ikke rigtig overksue konsekvensen, af det brev jeg skrev til dig. Jeg mener stadig det hele. Alt hvad jeg skrev. Men det er ikke spor nemt for mig.

Jeg er stadig overbevist om, at det er det rigtige jeg har gjort. Det var alt for meget for mig. Det blev alt for meget for mig. Du blev alt for meget for meget. Jeg ved godt, at det er aandsvagt at slaa op med en ven. Jeg ved ikke engang, om det kan lade sig goere. Men jeg forsoeger.

Jeg er ked af at det ikke kan lade sig goere – ikke der hvor jeg er nu.

Jeg faar lyst til at skrive at tiden vil vise, hvad der sker. Men samtidig vil jeg ikke give dig haab om noget, jeg ikke foeler jeg kan... lige nu...

tid...

  • Comments(0)//blog.zina.dk/#post39

min kaere

ord til hinandenPosted by Sussie Wussie 19 Jul, 2008 20:03:54
Jeg vil saa gerne forklare det hele for dig. Jeg er taget afsted, gaaet vaek fra dig - for altid. Det kan ses paa mine dobbelte aa'er blandt andet. Det var og er ikke for at goere dig ondt. Jeg ved, det er svaert at forstaa nu, men jeg er sikker paa at minutter, timer, dage, uger - aar vil tale for sig selv.

Jeg er taget langt vaek. Det var noedvendigt - i hvert fald lige nu. Du er paa mange maader alt for meget for mig. Jeg overvaeldes af dit tilstedevaerd, og samtidig med jeg foeler at alt giver mening, naar du er i naerheden, saa kan jeg naesten ikke faa vejret og maerker at al min energi langsomt siver ud af mig.

Hvis du kunne baade og, Zina. Saa var det svaret, men du ved lige saa godt som jeg, at du i bund og grund ikke vil og maaske heller ikke kan...

Din uformaenhed... min kaerlighed... mit forsoeg paa at overleve er nu - ikke at vaere.

Pas paa dig selv for mig.



  • Comments(0)//blog.zina.dk/#post37
Next »